Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

Vælg kategori
Spar 20-40% ift. butikkerne
Opmåling og montering lad os tage ansvaret
Levering i hele DK vi sender hver dag
Vi er E-mærket Sikker handel
ÅBEN bordpladeberegner
Massiv stålbordplade

Massiv stålbordplade

  • Leveringstid: 10-15 hverdage
  • BarcodeSample Massiv stål
Massiv stålbordplade
  • Beskrivelse
  • Informationer
  • Specifikationer

Beskrivelse

Massiv stålbordplade – Eksklusiv, super tynd og helt skarpe linjer



En massiv stålbordplade er en tynd (5 - 8 mm.) massiv rustfri stålplade. Massive stålbordplader er tungere, mere elegante i udtrykket og mere varmebestandige. Massive stålbordplade er en af de mest eksklusive bordplader der er. I massiv stål er det muligt at få en bordplade helt ned til 5 mm i tykkelsen. Kanterne står helt skarp (kun lige brækket, så man ikke skærer sig), så ønskes der et helt minimalistisk køkken med skarpe linjer, så er en massiv stålbordplade et oplagt valg.

Stålbordplader er i mange år blevet flittigt brugt i diverse industri- og restaurationskøkkener. Men nu er turen kommet til de private hjem, der også er begyndt at få øjnene op for de mange fordele ved at vælge en køkkenbordplade i stål.

Først og fremmest er en stålbordplade flot, stilren og super trendy. Pladens neutrale udtryk gør, at den kan sammensættes med hvilke som helst materialer og farver, og en køkken stålbordplade passer derfor ind i stort set alle køkkentyper; fra det moderne minimalistiske til det mere traditionelle eller det rå, industrielle køkken. Endelig er stål i sig selv et flot materiale, som genspejler lys og får rummet til at synes større og lysere – en super fed effekt i større, men måske i særdeleshed mindre, køkkener. Og det var blot æstetikken...

Et køkken er en arbejdsplads, hvor der skal være mulighed for at udfolde sig, uden at skulle bekymre sig om særlige hensyn og sarte materialer. Og her er en stålbordplade virkelig i særklasse med sine praktiske egenskaber.

En stålbordplade er meget modstandsdygtig, og den lukkede overflade gør, at hverken snavs, bakterier eller vand kan trænge ind. Dette gør også en køkkenbordplade i stål super nem at rengøre, da den kan tåle rigeligt vand og sæbe og blot skal vaskes ned og tørres efter med en tør klud.

En stålbordplade er også meget hygiejnisk, netop på grund af den lukkede overflade. Endvidere kan stålvasken svejses ned i bordpladen, så du slipper for irriterende kanter og fuger omkring køkkenvasken, der kan samle bakterier, snavs og kalkrester.
Endelig er en bordplade i stål meget robust, holdbar og utrolig nem at vedligeholde. Den er som skabt til at være en rigtig arbejdsstation og kan nemt holde til det daglige slid. Faktisk kan en køkken stålbordplade holde til det meste.

En stålbordplade vil med tiden patinere i form af fine, små ridser. Dette er helt naturligt og giver blot bordpladen et endnu mere cool og råt look - det har ingen betydning for stålbordpladens praktiske egenskaber. Og skulle stålpladen blive særligt ridset, kan den nemt poleres op og blive strålende igen.

Specifikationer

  • Tykkelser
    5 - 8 mm massiv stål
  • Maks. længde
    I princippet uendeligt, da stålpladerne kan sammensvejses. Der skal sammensvejses ved længder over 290 cm
  • Maks. dybde
    Maks 138 cm. Ønskes dybere - ring og forhør
  • Ståltype
    Rustfri stål (aisi 304)
  • Karakteristika
    Samlinger og vaske kan sammensvejses, så overgangen faktisk ikke kan ses - bordpladen kan fremstå som en hel enhed
  • Rengøring / Vedligehold
    Tørres over med en fugtig klud. Kan friskes op med stålplejeolie
  • Overflade
    Slebet (børstet). Curlet kan laves mod merpris +20%
  • Vægt
    25 kg/m ved dybde 60 cm og tykkelse 5 mm

















5 gode grunde

  • Helt tynd og eksklusiv

  • Moderne og stilren

  • Nem at vedligeholde

  • Hygiejnisk

  • Holdbar



Vælg kategori
Informationer