1. Generelt
Disse betingelser gælder for deltagelse i Bordpladefabrikkens B2B-samarbejdsprogram. Ved at ansøge om optagelse bekræfter du på vegne af virksomheden at have læst og accepteret nedenstående vilkår.
2. Formål
Formålet med samarbejdet er at give Partneren adgang til en erhvervsmæssig rabatordning ved køb af bordplader, vaske og tilpasninger, med henblik på videresalg eller anvendelse i Partnerens egne projekter. Samarbejdet er udelukkende rettet mod erhvervsdrivende.
3. Optagelse og forudsætninger
Ansøgningen er ikke bindende. Bordpladefabrikken forbeholder sig ret til at godkende eller afvise ansøgninger baseret på en helhedsvurdering. Optagelse forudsætter gyldigt CVR-nummer, momsregistrering og aktiv erhvervsvirksomhed. Bordpladefabrikken kan til enhver tid anmode om dokumentation for disse forhold.
4. Rabatordning
Ved godkendelse modtager Partneren en personlig rabatkode, som kan anvendes ved køb af bordplader, vaske og tilpasninger.
Rabatten kan anvendes på kampagne- og tilbudspriser, medmindre andet skriftligt meddeles.
Bordpladefabrikken forbeholder sig retten til at ændre, justere eller ophøre rabatordningen uden varsel.
5. Brug af rabatkoden
Rabatkoden er personlig og knyttet til den registrerede virksomhed og må ikke deles, overdrages eller offentliggøres. Rabatkoden må alene anvendes til erhvervsmæssige formål og projekter relateret til Partnerens virksomhed.
Ved mistanke om misbrug, herunder men ikke begrænset til deling af rabatkoden, køb til private formål eller andet brud, forbeholder Bordpladefabrikken sig retten til uden varsel at deaktivere rabatkoden, ophæve samarbejdet og/eller annullere rabat på konkrete ordrer.
6. Markedsføring og brug af brand
Partneren må ikke anvende Bordpladefabrikkens navn, logo eller brand i egen markedsføring eller fremstille samarbejdet som et officielt partnerskab. Partneren må dog anvende webshop og beregner i forbindelse med tilbud og projekter til egne kunder.
7. Geografisk begrænsning
Produkterne må alene videresælges til leveringsadresser i Danmark, medmindre andet er skriftligt aftalt.
8. Varighed og opsigelse
Samarbejdet træder i kraft ved Bordpladefabrikkens godkendelse og gælder indtil videre. Begge parter kan opsige samarbejdet uden varsel. Ved væsentlig misligholdelse ophører samarbejdet straks og uden kompensation.
9. Ansvar og relation til slutkunde
Bordpladefabrikken har ingen kontraktuel relation til Partnerens slutkunder. Partneren bærer det fulde ansvar for egen rådgivning, egne aftaler og eventuelle fejl i opmåling, bestilling eller projektstyring.
Bordpladefabrikken yder garanti og reklamationsret i overensstemmelse med Bordpladefabrikkens almindelige handelsbetingelser.
10. Databehandling
De oplysninger du indgiver, anvendes udelukkende til at vurdere din ansøgning og administrere et eventuelt B2B-samarbejde. Vi opbevarer og behandler dine oplysninger i overensstemmelse med GDPR og vores privatlivspolitik. Du kan til enhver tid anmode om indsigt eller sletning af dine data ved at kontakte os.