Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

Vælg kategori
Spar 20-40% ift. butikkerne
Opmåling og montering lad os tage ansvaret
Vi er E-mærket Sikker handel
Beregn din pris her

Kan jeg selv tilskære træbordpladen?

Træ er et af de mest populære materialer til bordplader. Men der er visse ting, du skal være opmærksom på, når du anskaffer dig en træbordplade. En af disse er tilskæringen af bordpladen. Vi guider dig omkring tilskæring af en træbordplade og gør dig opmærksom på eventuelle udfordringer.

Kan jeg gøre det selv?


Der kan være mange grunde til at din træbordplade skal tilskæres. Det kan være, at du har en skæv vinkel, der skal saves eller selv lave hul til vask og kogeplade. Hvis du har lidt fingersnilde, kan du sagtens lave tilskæringer og udskæringer i en træbordplade selv. Det er alt andet lige billigere at lave disse tilskæringer selv, fremfor at få det lavet af en håndværker, eller få det tilpasset fra fabrikken. Dog skal du være opmærksom på, at du selv har alt ansvaret hvis du kommer til at save forkert. Hvis du ønsker at gøre det selv, er Bordpladefabrikken altid behjælpelig med vejledning og gode råd.

Brug det rigtige værktøj


For at sikre dig et godt resultat er det vigtigt, du anvender det rigtige værktøj til din tilskæring. Her anbefales det, at du benytter en håndoverfræser eller en stik- eller rundsav med en klinge der er beregnet til træ. Det giver det pæneste resultat.

Når du har lavet tilskæringen, kan kanten godt være ru. Her kan du med fordel pudse den savede kant, således den bliver pæn og rar at røre ved. Start med korn 60, og afslut med korn 150.

Giv altid din bordplade olie efter tilskæring


Du skal altid give din bordplade olie efter tilskæring. En oliering sørger for, at træbordpladen forbliver modstandsdygtig og ikke suger væske og snavs til sig. En oliering sikrer også, at din træbordplade ikke tørrer ud, og i værste fald vil slå revner.

Særlige hensyn i forbindelse med tilskæring til en kogeplade


Hvis du skal skære ud til en kogeplade, er det vigtigt, at du bruger alukraft rundt i kanten. Alukraften sørger for, at beskytte bordpladen mod den varme, der kommer fra kogepladen. Det beskytter dig mod udtørring og efterfølgende revnedannelse i din træbordplade, som kan være en svær skade at udbedre. Det er vigtigt, at udskæringshuller til vask og kogeplade også bliver grundigt olieret inden vasken eller kogepladen monteres.

Muligheden for professionel hjælp


Hvis du ikke har mod på at løse opgaven selv, er der altid mulighed for at få professionel hjælp. Du kan få en håndværker til at hjælpe dig, eller du kan bestille bordpladen med alle huller og udskæringer foretaget på fabrikken – det anbefaler vi! Vi tilbyder opmåling af selv de mest vanskelige bordplader, og får dem til at passe med millimeters nøjagtighed. Kontakt os endelig hvis du har spørgsmål. Tlf. 7070 2322 eller salg@bordpladefabrikken.dk

Læs mere og se vores forskellige træbordplader i massiv træ her

Relaterede artikler

Vælg kategori
Informationer