Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

Vælg kategori
Spar 20-40% ift. butikkerne
Opmåling og montering lad os tage ansvaret
Levering i hele DK vi sender hver dag
Vi er E-mærket Sikker handel
ÅBEN bordpladeberegner

Kan jeg selv montere min bordplade?

Ja, det kan du! Helt overordnet kan du uden problemer selv montere din bordplade, hvis du ønsker det. Der er dog forskel på udførelsen alt efter, hvilket bordplademateriale der er tale om. Her kigger vi lidt nærmere på montering af bordplader.

En skrue direkte op i pladen


Laminat, stål og træ skal alle monteres på den samme måde. Det foregår ved at der skal skrues en skrue direkte op i pladen. Laminat og almindelige stålbordplader har en træplade under selve materialet, som skruen kan skrues op i. På samme måde monteres en massiv træbordplade, her skal dog forbores. Getacore og Corian bordplader med spånplade under kan også skrues fast til skabene, sørg dog for at skruerne ikke kommer op i selve Getacore eller Corian pladen. Denne montagemetode kan man sagtens selv gøre, men Bordpladefabrikken.dk tilbyder naturligvis også at hjælpe dig med det mod et montagetillæg. Vi er landsdækkende med montageservice, og benytter kun uddannede montører

Montering med silikone


Massiv Corian og Getacore, Granit, keramik og kompakt laminat skal monteres ved hjælp af silikone. Silikone er en form for elastisk lim, som du sætter bordpladen fast med. Du limer en gang for hver 60 cm. Lav små "ærter" i forkant og bagkant af skabsoversiden og pres bordpladen på plads. Denne løsning kan du også sagtens selv udføre. Elastisk silikone kan købes i ethvert byggemarked.

Følg altid montagevejledningen


Ovenstående montageløsninger er meget generel og kortfattet. Der er en række faktorer, som er vigtige at overholde, alt efter hvilken type bordplade det er. Når du køber en bordplade, følger der en montagevejledning med. Den skal altid følges grundigt, inden du starter på monteringen af din bordplade. Montagevejledningen fortæller, hvordan du skal montere din bordplade, så der ikke opstår uheld. En forkert monteret bordplade er ikke reklamationsberettiget, og kan give mange ærgrelser.

Vi står klar til at hjælpe dig


Hvis du synes, at monteringen af din bordplade virker uoverskuelig og som en besværlig proces, så er Bordpladefabrikken klar til at hjælpe dig. Vi har uddannede professionelle montører, der kan montere alle slags bordplader. Hvis du gerne vil begive dig ud i projektet selv, så hjælper vi dig på vej, hvis du har spørgsmål eller lignende, som du gerne vil have besvaret.

Relaterede artikler

Vælg kategori
Informationer