Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

Vælg kategori
Spar 20-40% ift. butikkerne
Opmåling og montering lad os tage ansvaret
Vi er E-mærket Sikker handel
Beregn din pris her

Hvordan monteres kogepladen?

Når du køber en ny bordplade, skal der oftest monteres en kogeplade. Her fortæller vi lidt om hvilke muligheder der er, og hvad du skal være opmærksom på.

To forskellige metoder


Når du skal montere din kogeplade, findes der to forskellige måder, det kan gøres på. En nedfældning og en planlimning. Hvilken metode der skal anvendes, bestemmes helt ud fra designet på kogepladen. Du kan altså ikke bestemme, hvilken af de to metoder, du ønsker at anvende. Dog bliver 80% af alle kogeplader nedfældet.

Nedfældning af kogeplader


Den første måde, du kan montere din kogeplade på, er ved at nedfælde den. Det er den mest anvendte metode og ses i langt de fleste danske køkkener. Nedfældning foregår på den måde, at du laver et hul i bordpladen efter anvisningerne der medfølger kogepladen. Ved nedfældning hviler kogepladen ovenpå bordpladen. Ved visse nedfældninger er der beslag med, hvor anvisninger skal følges. En nedfældning er en billig løsning, som er nem at udskifte, hvis en ny kogeplade ønskes.

Planlimning af kogeplader


Det er ikke muligt at stå for planlimning af kogeplader selv. Her skal der hentes professionel hjælp, og vi anbefaler det laves fra fabrikken. Med en planlimning blive kogepladen helt plan med bordpladen, som giver et flot og eksklusivt look. Det betyder også, at der skal skæres præcis ud, så kogepladen passer præcist ned i hullet. Der laves en fuge mellem bordpladen og kogeplade på ca. 2-3 mm. Planlimning af kogeplader er en mere bekostelig løsning end nedfældning, typisk 2-3 gange så dyrt.

Hvilken løsning er bedst?


Der er fordele og ulemper ved begge monteringsmuligheder. Hvilken løsning der er bedst, er en smagssag. Det er hertil også vigtigt at nævne, at monteringsmetoden er bestemt fra kogeplade til kogeplade. Hvis du derfor ønsker en bestemt montering, skal du finde en kogeplade, der er designet til den metode.

Få professionel hjælp


Du kan selv installere en nedfældet kogeplade, idet den blot hviler ovenpå bordpladen. Mht. planlimning, anbefaler vi, at du får en håndværker til at hjælpe. Specielt fugningen kan være vanskelig at få lavet pænt selv. Når strømmen kobles til kogepladen, skal det være en elektriker, som står for processen. Er du i tvivl om noget, kan du kontakte Bordpladefabrikken.dk. Vi står klar til at hjælpe. Tlf. 7070 2322 og salg@bordpladefabrikken.dk

Relaterede artikler

Vælg kategori
Informationer