Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

Vælg kategori
Spar 20-40% ift. butikkerne
Opmåling og montering lad os tage ansvaret
Vi er E-mærket Sikker handel
Beregn din pris her

Fordele og ulemper ved de forskellige monteringsmuligheder til vaske?

Når du skal udskifte vasken i forbindelse med køb af en ny bordplade, kan det foregå på mange forskellige måder alt efter bordplademateriale. Her gennemgår vi de forskellige muligheder og fordele og ulemper heraf.

Nedfældningsvask


Den første monteringsmulighed er en nedfældningsvask. Med en nedfældningsvask ligger du vasken ovenpå bordpladen, så vask og bordplade ikke er plan. Nedfældning er en prisbillig løsning, da den er nem at montere. Ulempen er den kant (vaskeflangen), der ligger oven på bordpladen. Pga. denne kant kan vand og krummer ikke tørres nemt ned i vasken, da det støder mod kanten. Desuden kan den også være en skidtsamler.

En planlimet vask


En planlimet vask er i niveau med bordpladens overside. Den er altså plan og heraf navnet. Derfor er der ingen irriterende kanter som krummer og snavs støder på når bordpladen tørres af. Det er en af de store fordele ved planlimning. I stedet monteres vasken i en fuge rundt om vasken. Fugen er typisk 2-3mm bred, og kan være svær at holde pæn, hvilket er ulempen ved en planlimet vask. Derudover frarådes det at lave planlimninger i træbordplader, da træbordpladen "arbejder". Det betyder, at den trækker sig sammen og udvider sig. Det kan skabe sprækker i fugen. Planlimning er optimal i granit og andre naturstensbordplader.

En underlimet vask


Den underlimede vask er den mest anvendte løsning. Ca. 90% af alle vaske bliver underlimet. Det kræver stor ekspertise at underlime en vask, så det anbefales kraftigt, at du lader bordpladefabrikken klare det. En underlimet vask er en praktisk løsning, hvor der hverken er en fuge eller en kant til snavs. Man fræser vasken op under bordpladen, så der er ca. 5-7 mm tilbage. Det er mere end rigeligt til at holde vasken. Har du en laminatbordplade, fræser man helt op, så der kun er laminaten tilbage. Det lyder ikke af meget, men det er holdbart til mere end 100 kg tryk.

Den eneste ulempe, der er ved underlimede vaske, er i forbindelse med endetræet i vaskeudskæringen. Når der i en træbordplader laves et hul til vasken, er der endetræ på både højre og venstre side af vasken. Endetræ er mere modtageligt for vand og snavs end sidetræ er. Derfor er det vigtigt, at man er særlig omhyggelig med olieringen af træet omkring vasken.

Isvejsning af vaske


Isvejsning af vaske er optimalt til stålbordplader. Her laves hul til vasken, og derefter svejses den sammen med bordpladen. Efter en polering er bordpladen og vasken en samlet enhed uden synlige samlinger. Det har den fordel, at det er et flot og praktisk resultat, men den ulempe, at det kun kan laves i stålbordplader, og det skal gøres fra fabrikken.

En integreret vask


En integreret vask er en vask, der er integreret med bordpladen. Det betyder, at vask og bordplade bliver en samlet enhed. Det bruges til Corian og GetaCore bordplader, som er lukrative og dyre materialer. Ulempen er prisen, men fordelen er, at bordplade og vask fremstår som en samlet enhed. Det giver et rigtig flot og stilrent resultat i højeste kvalitet.

Hjælpen er dig nær


Er du i tvivl om, hvilken monteringsløsning du skal vælge til dit køkken, er Bordpladefabrikken.dk klar med hjælp. Vi kan svare på tvivlsspørgsmål, og rådgive omkring valg af vask. Det anbefales, du får bordpladefabrikken til at udføre monteringen af vasken, medmindre du har stor faglig kompetence og viden omkring vaskemonteringer.

Relaterede artikler

Vælg kategori
Informationer