Bordpladebestilling

TræbordpladeBordpladebestilling

1. Opmåling af bordpladen

Vi anbefaler at alliere sig med en håndværker når bordpladen skal måles op. Det tager ikke ret lang tid, og er en god sikkerhed for, at der bliver målt korrekt op. Mange køkkenbutikker kan desuden i forbindelse med opmåling af skabe nemt lave en detaljeret bordpladetegning.

Hvis du har spørgsmål til opmålingen, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte kundeservice på: 7070 2322

 

2. Send tegningen

Send tegningen af bordpladen til os. Vi har til formålet lavet et stykke tegnepapir, som med fordel kan benyttes. På tegnepapiret er der desuden mulighed for at vælge forkant / bagkant, angive placering af vask samt behandlingsform.
Download tegnepapir (pdf) Kan udskrives og faxes / sendes pr. post til os. (Kræver Adobe Reader) Hent Adobe Reader

Download tegnepapir (jpg) Kan åbnes i eksempelvis "Paint" i Windows XP eller Vista. Tegn bordpladen, gem tegningen som et nyt billede, og vedhæft det i en mail til os.

Eksempel på tegning:

Eksempel på bordpladetegning

Skabelon

"Skæve" vinkler og ujævnheder i væggen behøver ikke nødvendigvis at give anledning til bekymringer. Faconer og snit som ikke umiddelbart er så ligetil at målsætte på en tegning, kan meget nemt overføres til Deres massivtræsbordplade. Det eneste vi behøver er en nøjagtig skabelon. For at opnå det bedst mulige resultat og minimere risikoen for fejl er det vigtigt at følgende bliver overholdt:

  1. Skabelonen skal fremstilles af nyt masonit/spånplade/mdf-plade i præcis de mål som bordpladen skal være
  2. Modellen skal være tydeligt markeret med forkant-/bagkantsymboler, så de er lette at læse.
  3. Målsætning af vask og evt. kogeplade
  4. Der skal medfølge en skitse med mål. Længde og bredde, samt angivelse af hjørner ude af vinkel
  5. Bordpladen fremstilles nøjagtig efter skabelonen
  6. Vi anbefaler at alliere sig med en erfaren håndværker

 

Se desuden: Pris på køkkenbordsplade i træ